Implementering af generativ kunstig intelligens på gymnasierne - digital studieretning på Rosborg Gymnasium & HF

Dette webinar er afviklet - ønsker du at se slides fra oplægget, kan det ske ved henvendelse til it-vest@it-vest.dk


På Rosborg Gymnasium & HF arbejder vi målrettet med at implementere digitale strategier, hvor vi lader eleverne arbejde proaktivt med teknologiske værktøjer i undervisningen. Dette kommer særligt til udtryk i vores nye digitale studieretning, hvor alle involverede fag er forpligtet til at anvende teknologi og digitale værktøjer med særligt fokus på generativ kunstig intelligens. Oplægget vil komme omkring, hvad der sker med fagene og klassen som helhed, når der på tværs af hele lærerteamet samarbejdes om en stærk digital understøttelse – og ikke mindst, hvordan vi kan udnytte erfaringerne fra klasserummet i den digital studieretning i et bredere perspektiv på gymnasiet.

Oplægsholdere

Oplægsholder Hanne Hautop, rektor for Rosborg Gymnasium & HF, fortæller:

Som rektor på et af landets store almene gymnasier er jeg nødt til at genoverveje, hvilke kompetencer og værdier, vi skal give de unge med videre ud i livet. Vi kan ikke vente på et udspil fra ministeriet. Verden er forandret - og derfor må vi nytænke både undervisningen og eksamen. Fra mit perspektiv som rektor er løsningen ikke at gå tilbage til papir og blyant i gymnasiet. Forbud er ikke vejen frem. Hvis vi lukker os inde i en boble løsrevet fra omverdenen, uddanner vi ikke de unge, så de er klar til at videre uddannelse og til at klare sig som dannede og oplyste borgere i samfundet. Vi skal hjælpe de unge til at mestre den digitale bølge, så de udvikler teknologisk handlekraft og skaberevne. Gymnasiets opgave er at gøre dem klogere på nutiden og klar til fremtiden, hvor digital teknologi og særligt kunstig intelligens vil blive en vigtig del af arbejdslivet såvel som hverdagen.

Simon Maarupgaard Christiansen underviser i dansk, informatik og mediefag på Rosborg Gymnasium og HF, hvor han har været ansat siden 2017. Derudover er han pædagogisk faglig koordinator med særligt fokus på den digitale udvikling samt transformation – både i den konkrete undervisning og i et bredere organisatorisk perspektiv.

Simons alsidige profil som underviser, koordinator samt tværfaglige pendulering mellem IT og humaniora omfavner en nuanceret tilgang og interesse for mødet mellem mennesker og teknologi, hvilket også kommer til udtryk i hans interesse for den brede digitale dannelse i gymnasieskolen.

Simon har siden ChatGPT's granatchok i undervisningssektoren ladet sig interviewe vidt og bredt i diverse medier, holdt oplæg og workshops og har senest bidraget til "AI i gymnasiet", der netop er udkommet. Simon er cand.mag fra Aarhus Universitet i 2018 og har siden 2019 været i gang med en master i informatikundervisning.

Dato

5. februar 2024 kl. 15:00-16:00.

Zoom-link til mødet

1-2 dage inden webinarets afholdelse vil du få tilsendt et Zoom-link til den mail, du har tilmeldt dig med. 

Målgruppe og key takeaways

Undervisere på alle uddannelsesniveauer.

Sprog

Dansk

Kontaktperson

Har du spørgsmål til webinaret, er du velkommen til at kontakte It-vests relationschef Thomas Hvergel Jensen på tlf. 3059 5768 eller på thj@it-vest.dk 

Relaterede aktiviteter