Podcast om computational thinking

'Computational thinking - at tænke med maskiner' er en podcast-serie fra It-vest om informatik og brugen af computationelle metoder i forskning og uddannelse.

I de nyeste episoder sætter vi fokus på, hvad universiteter gør for at sikre alle studerende digitale kompetencer, så de bliver tosprogede - taler både deres eget fagsprog og "digitalsk".

Podcast-serien er produceret af Anders Høeg Nissen, podLAB i samarbejde med It-vest.

Tidligere temaer:

• Computationelle metoder i forskning (episode 1-7)
• Computationelle modeller i uddannelse (episode 8-12)
• Computationelle metoder i forskning og uddannelse - ude i verden (episode 13-17)
• Besøg på konferencer, workshops m.v. i 2022 (episode 18-24)
• Samtalerobotter og deres betydning for undervisning og uddannelse (episode 25-27)
• Besøg på konferencen Datastøttet ledelse (episode 28)

Det er nødvendigt at acceptere statistik-cookies for at kunne se afspilningslink til podcastepisoderne på denne side.

Følg os f.eks. via:

Udgivet november 2023-marts 2024.

Vi fortsætter rundturen på MASSHINE-netværket på Aalborg Universitet, som vi begyndte i forrige episode. Denne gang taler vi med tre forskere, der er en del af metodefællesskabet. De fortæller om deres forskning i krydsfeltet mellem fag og computationelle værktøjer – fra patenter og sprogteknologi til gamle aviser.

MASSHINE er et inspirations-fællesskab på Aalborg Universitet, der fungerer som et netværk for de forskere på Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet (SSH), der på forskellig måde bruger computationelle metoder eller har computationelle fænomener som forskningsfelt.

Når universitetsstuderende fra forskellige fagmiljøer skal lære digitale kompetencer, hvor konkret skal det så være? Handler det f.eks. om bestemte programmeringssprog og om kunstig intelligens eller om mere grundlæggende tværfaglige evner til at tænke computationelt? Det er nogle af de spørgsmål, man har stillet sig på Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby.

Hvordan skal man udvikle digitale færdigheder hos de undervisere, som skal lære de nye studerende de selvsamme kompetencer? Det er en af de klassiske udfordringer, når man skal integrere computational thinking i kurserne i vidt forskellige fagmiljøer. Her fortæller tre undervisere fra Aarhus Universitet om deres erfaringer.

Når tusinder af studerende på omkring 80 forskellige uddannelser på Aarhus Universitet skal "opdateres" med digitale kompetencer, kræver det et kolossalt forarbejde, som både identificerer grundlæggende ønsker til undervisningen og tager hensyn til de mange særlige behov i fagmiljøerne.

Fremtidens kandidater skal være tosprogede. De skal både kunne tale deres eget fagsprog og 'digitalsk'. Det er i hvert fald ambitionen på MIT i Boston, hvor man har lanceret projektet Common Ground for at give de studerende digitale kompetencer.

Udgivet november 2023.

I denne episode besøger vi direktørgangen, når vi igen er med på konference om datastøttet ledelse – og om hvordan man overhovedet skal forholde sig til de data, man støtter sig til som leder.

Udgivet april 2023.

I denne episode skal vi ned i praktikken, når det handler om AI i undervisningen – og høre, hvordan man kan bruge værktøjer som ChatGPT i informatik, og hvad eleverne tænker om det.

Udviklingen af avancerede chatbots er gået meget hurtigere end professor Thore Husfeldt fra IT-Universitetet i København forestillede sig for bare to år siden. Nu tror han, at de vil få en kolossal indflydelse på den måde, vi underviser – på godt og ondt.

Kan den aktuelle udvikling af avancerede samtalerobotter sammenlignes med, da vi fik skifertavler, lommeregnere eller computere i skolerne – eller er der noget andet og langt vildere på færde, når vi taler om AI og undervisning?

Udgivet juli-november 2022.

Data-drevet ledelse er et emne, som har fået en masse opmærksomhed – og en masse hype – i de senere år. Og data kan jo give masser af indsigt og nye muligheder, men omvendt er data ikke noget, som af sig selv skaber værdi i forretningen.

Hvad kan man lære om Corona-nedlukningen ved at analysere millioner af tweets og avisforsider? Og hvordan kan netværksanalyser hjælpe os med at forstå konspirationsteorier som Pizzagate? Det er nogle af spørgsmålene i denne episode af computational thinking-podcasten, hvor vi har talt med nogle af oplægsholderne fra konferencen Digital models in humanities research, der blev afholdt 3. oktober 2022.

Vi ser denne gang nærmere på brugen af digitale modeller i humanistisk forskning. Jens Bjerring-Hansen har arbejdet med digital analyse af 900 romaner fra det moderne gennembrud, og Iza Romanowska bruger simulationer til at undersøge alt fra potteskår til fødevaresikkerhed i oldtidens Syrien. Begge holdt oplæg på konferencen Digital models in humanities research 3. oktober 2022.

Kan AI blive rigtig intelligent uden at have en "krop"? Hvad kan selvlærende algoritmer fortælle os om vores egen læring? Og er AI-systemer grundlæggende alt for overvældende komplekse til, at vi kan forstå dem? Det er nogle af de store spørgsmål, vi tackler denne gang, hvor vi igen er på besøg på konferencen 'AI and the Humanities' på Aarhus Universitet.

Hvad betyder computerskabte, men fuldstændig realistiske, "portrætter" for vores opfattelse af fotografier? Og skal vi lade kunstig intelligens bestemme, hvilke film der skal produceres i Hollywood? Det er nogle af de spørgsmål, der dukker op i kølvandet på den heftige udvikling inden for AI. Vi har været med på konferencen AI and the Humanities på Aarhus Universitet i september 2022.

I denne episode besøger vi konferencen Computationelle kompetencer i uddannelse 19. maj 2022. Konferencen samlede op på indsatsen i grundskolen og på gymnasier og universiteter indtil nu og diskuterede, hvad der skal ske fremover med de mange ambitioner om at gøre informatik til en del af vores uddannelser på alle niveauer.

I denne episode tager vi med på en workshop om såkaldt 'automated writing', altså når computere og algoritmer manipulerer eller producerer tekst. Det handler både om hverdags-skrivning, om nyheder og om litteratur og anden kunst – og er i øvrigt også relateret til både stavekontrol, maskinoversættelser og meget mere.

Udgivet november-december 2021.

Vi besøger forskere og eksperter i Norge, Schweiz, Israel, England og USA og hører om, hvordan de arbejder med at udvikle både forskning og undervisning ved brug af computationelle metoder.

Det handler om så forskellige emner som bl.a. kræftforskning, hjælp til børn med skrivevanskeligheder, agentbaseret modellering af økosystemer og 'omvendt tyngdekraft'.

Hvordan vil et økosystem med glubske ulve og store elge udvikle sig over tid? Det er bare et af tusinder scenarier og fænomener, man kan udforske med agentbaseret modellering og værktøjer som NetLogo.

At lave virkelighedstro computersimulationer af biologiske systemer er det, man kalder en ’grand challenge’ – en stor udfordring. Men hvis det lykkes, kan det måske en dag hjælpe f.eks. med mere effektiv behandling af kræft.

Denne gang besøger vi et schweizisk forskningslaboratorium for ’educational technology’ og skal både høre om mødeborde, der registrerer, hvem der snakker, og om et projekt, som tackler skrivevanskeligheder med brugen af robotter og iPads.

På universitetet i Oslo arbejder man med at bruge computationelle metoder i undervisningen – og det kan føre vidt omkring: fra fjederbårne penduler til tankeeksperimenter om 'omvendt tyngdekraft'!

"Computational thinking – at tænke med maskiner" er tilbage med sæson 3, hvor vi denne gang skal møde en række internationale forskere og eksperter på feltet. I første episode fortæller vi om de mange spændende emner, der er på vej, fra computersimulerede orme over kræftforskning til mødeborde, der lytter efter, hvem der taler.

Udgivet oktober-november 2020.

I disse episoder af podcastserien om computational thinking sætter vi fokus på uddannelse og især på brugen af modeller i gymnasiet og folkeskolen. Man kan høre om klimamodeller, NetLogo, programmering, sukkerplantager og meget mere, og vi vil tage jer med på besøg både i folkeskolen, på gymnasiet og hos forskere.

I denne episode skal vi især fokusere på informatikfaglighed i folkeskolen. Mere specifikt ser vi på forsøgsfagligheden teknologiforståelse, som er et projekt på 46 udvalgte skoler i hele landet. Målet er at undersøge, hvordan man på alle klassetrin kan undervise i mange forskellige aspekter af elevernes teknologiforståelse, fra techgiganternes indflydelse til helt grundlæggende programmering.

I denne episode sætter vi fokus på brugen af agentbaserede modeller i gymnasiernes undervisning i samfundsfag og historie. Og det spænder ganske vidt - fra sukkerrørsplantager i Vestindien til barselsordninger og ligestilling.

I denne episode skal vi se nærmere på brugen af agentbaserede modeller i naturfagsundervisningen i gymnasiet, hvor de blandt meget andet bliver brugt til at vise, hvordan cellemembraner og klimaet fungerer.

I denne episode sætter vi især fokus på såkaldte agentbaserede modeller, der er gode til at beskrive adfærd og komplekse fænomener, men løfter også perspektivet helt op og spørger, om vi skal have et fag om systemforståelse på skemaet.

I sæson 2 af podcastserien om computational thinking sætter vi fokus på uddannelse og især på brugen af modeller i gymnasiet og folkeskolen. I sæsonens første episode laver vi først og fremmest en optakt til sæson 2 - med baggrund, perspektiv og et par teasere.

Udgivet januar-februar 2020.

Vi undersøger, hvordan såkaldte computationelle metoder kan spille en rolle i forskning, fra fysik over antropologi til litteraturvidenskab.

Du vil få indsigt i, hvordan computere kan supplere vores kognitive formåen, og du vil møde en lang række forskere fra vidt forskellige forskningsfelter, der fortæller, hvordan de med computernes regnekraft og dataopsamling kan skabe helt nye resultater, som ikke var mulige for mennesket alene.

I denne episode tager vi på besøg i Teknoantropologisk Laboratorium på Aalborg Universitet. Her arbejder “bløde” forskere med “hårde” værktøjer og udforsker blandt andet store datamængder fra Facebook-grupper.

I denne episode handler det om computationelle metoder i sundhedsvæsenet.

Vi besøger en professor, der forsker i systembiologi og komplekse sygdomsbilleder og har arbejdet med computationelle metoder i over 30 år, og vi besøger et nystartet it-firma, der laver software som beslutningsstøtte til hjertelæger med udgangspunkt i data fra pacemakere.

I denne episode ser vi på, hvordan computationelle metoder kan bruges i litteraturhistoriens verden.

Vi skal møde en litteraturprofessor, der hjemmevant taler om både N-gram og machine learning, og så skal vi besøge Danmarks mindste supercomputer, der bruges til forskning i humaniora ved Det Kongelige Bibliotek.

I denne episode skal vi høre om, hvordan computationelle metoder i høj grad vinder indpas på humaniora, hvor man arbejder med alt fra nyhedsflows over litteraturanalyse til Grundtvig-chatbots.

I episoden besøger vi både Center for Humanities Computing ved Aarhus Universitet og den digitale enhed på Statens Museum for Kunst.

I denne episode skal vi høre om simulationer af kvantefysiske fænomener, og hvordan computationelle metoder kan hjælpe fysikerne med at forstå, hvordan universets byggesten opfører sig. Og så skal vi besøge en supercomputer i kælderen under Aarhus Universitet.

I denne episode ser vi på, hvordan samfundsforskere og antropologer bruger computationelle metoder i deres arbejde. Og det handler både om afgangsprøver, politik og fester - og om masser af data.

I podcast-serien Computational thinking - at tænke med maskiner undersøger vi, hvordan såkaldte computationelle metoder kan spille en rolle i forskning, fra fysik over antropologi til litteraturvidenskab.

I første episode ser vi på, hvad computational thinking er, og hvorfor det er vigtigt at kunne forstå - og hvordan begrebet indskriver sig i en større sammenhæng, både i undervisning, i forskning og i vores samfund generelt.