I denne episode skal vi se nærmere på brugen af agentbaserede modeller i gymnasiernes undervisning i samfundsfag og historie. Og det spænder ganske vidt - fra sukkerrørsplantager i Vestindien til barselsordninger og ligestilling.
(Obs: Ser du ikke afspilningslink til podcastepisoden herunder, er der sandsynligvis fordi, du ikke har accepteret statistik-cookies. Dette er nødvendigt for at kunne afspille podcasten herfra.)
I episode 10 af podcasten havde vi fokus på brugen af agentbaseret modellering i naturfag og hørte blandt andet om cellemembraner og klimamodeller i gymnasiet.
Denne gang skal vi se på, hvordan tilsvarende modeller også kan bruges i det, man kunne kalde lidt blødere fag, hvor der i hvert fald traditionelt er et større fokus på kvalitative snarere end kvantitative metoder, især når det gælder humaniora.
Vi besøger projektet Modeller og computational thinking i gymnasiefag (MCTIG), der allerede har gennemført kurser, hvor lærere selv har arbejdet med udvikling af modeller sammen med programmører, der har hjulpet med at virkeliggøre modellerne i NetLogo.
Ligesom i naturfagene har man arbejdet efter den tilgang, man kalder Code-Model-Content. Ideen med CMC er at have et dynamisk flow i undervisningen, frem og tilbage mellem det faglige indhold, modellen og dens agenter, og så den kode, der ligger bag.
Udover projektleder Morten Damsgaard-Madsen fra MCTIG og Egaa Gymnasium, så skal vi også høre om konkrete erfaringer fra undervisningen.
Louise Wulff og Kirsten Skjoldborg fra Bjerringbro Gymnasium fortæller om deres ligestillingsmodel, og fra Holstebro Gymnasium og HF fortæller Christian Smith og Jesper Buchgraitz om deres plantagemodel.
LINKS
MCTIG-projektet på Center for Computational Thinking & Design
Et udvalg af modeller og cases til samfundsfag og humaniora
Louise Wulff og Kirsten Skjoldborg, Bjerringbro Gymnasium
Christian Smith og Jesper Buchgraitz, Holstebro Gymnasium og HF
Podcasten er produceret af Anders Høeg Nissen, podLAB.
Denne side er senest redigeret 29. oktober 2020.