Kan Artificial Intelligence – AI – blive rigtig intelligent uden at have en "krop"? Hvad kan selvlærende algoritmer fortælle os om vores egen læring? Og er AI-systemer grundlæggende alt for overvældende komplekse til, at vi kan forstå dem? Det er nogle af de store spørgsmål, vi tackler denne gang.
(Obs: Ser du ikke afspilningslink til podcastepisoden herunder, er der sandsynligvis fordi, du ikke har accepteret statistik-cookies. Dette er nødvendigt for at kunne afspille podcasten herfra.)
Vi skruer igen tiden tilbage til september 2022, hvor der var konference om AI og humaniora på Aarhus Universitet.
På konferencen kunne man opleve en række oplæg og paneler, som tog temperaturen på den hastige forandring, med udgangspunkt i vidt forskellige aspekter af krydsfeltet mellem AI og humaniora.
Denne gang ser vi nærmere på, hvordan AI, vidensskabelse og læring er genstand for humanistisk forskning – hvor vi i sidste episode så nærmere på analysen af anvendelse af AI i 'kulturel produktion'.
Først fortæller Cathrine Hasse om, hvordan vores arbejde med selvlærende algoritmer måske kan gøre os klogere på, hvordan vi mennesker lærer.
Dernæst ser Robin Auer nærmere på, hvilke begrænsninger der måske ligger i den slags selvlærende systemer, når de ikke har en krop eller er en del af et socialt fællesskab – sådan som vi har og er.
Endelig svinger Peter Danholt sig op i det helt store perspektiv og bruger begreber fra tankerne om Gaia – et planetært, komplekst og fuldstændig integreret system – til at overveje, hvordan vi overhovedet kan forholde os til AI.
LINKS
AI and the Humanities-konferencen
Podcasten er produceret af Anders Høeg Nissen, podLAB.
Denne side er senest redigeret 26. september 2022.